Magnus er nu blevet 2 år og det blev fejret over flere dage. Vi holdt hans fødselsdag for familien lørdag d. 10. august med mormor, morfar, oldemoster, bedste Chi-Chi (Oba-chan) og mor og far. Det var meget varmt på dagen, for Magnus havde været en god dreng og det er han jo altid!

Han fik en masse gaver som han blev meget glad for. Granny Addy and Uncle Jerry havde sendt masser af gaver fra USA. Han fik 2 Squall Jackets, en fleece jakke, en "Slugger" med ekstra tøj, en Portland Seadogs t-shirt, og 3 turtleneck t-shirts.

Far havde lavet en dejlig lagkage som Magnus var meget glad for. Han spiste af 2 stykker og fik også 2 boller.

Det var en dejlig dag og da gæsterne var gået hjem, tog han sig en velfortjenet eftermiddagslur sammen med din mor, mens far kørte bedste Chi-Chi og oldemoster hjem.

Far havde McDonalds mad med hjem som vi "nukede" i microovnen og det var bare en dejlig dag.


Så er Magnus blevet 2 år og 3 måneder gammel og han udvikler sig pænti forhold til alle andre børn. Magnus er nu ca. 87 cm lang og vejer lidt over 9 kg.

Han har fået gang i sin Walker, dog mangler han plads at udfolde sig på, men det skulle komme i nær fremtid. Vi har søgt kommunen om hjælp til at finde en anden bolig og trods klodset sagsbehandling og diverse uvidende hoveder på kommunen ser det ud til at vi har fat i den tykke ende af snoren. Vi har dog måtte engagere en Advokat som har taget slaget mod kommunen til sig som en hjertesag - og så ved han hvad han taler om!

Vinteren står for døren og vi havde håbet at denne side skulle indeholde billeder fra vort nye hjem, men her er da lidt billeder af Magnus i sin walker igang med at tømme et køkkenskab (ligesom alle andre børn gør!). Det kniber med at komme rundt i huset med dette apperat, for der er for mange dørtrin i huset (hvilket kommunen har lovet bliver fjernet snart) og der er også forskelligt underlag så det giver en del problemer. Han kan dog stå op i walkeren og lege ved sit legebord og ved sofabordet, men det er frustrerende for ham at han ikke kan komme rundt på egen hånd.

Magnus har i løbet af sommeren fået handicapbil, en FIAT Ducato Combinato 2.8 JTD med elektrisk dør og rampe samt sorte "gangster"-ruder. Den er specielindrettet fra Motorbyen, hvilket godt nok ikke er garanti for service og god behandling af kunderne! Når vi får den bygget færdig - hos et andet firma - forventer vi at den vil være perfekt til Magnus de næste 6 år. Billederne af bilen er ikke blevet fremkaldt endnu, men de kommer snart op på siderne.